REFERENCE– og om Lydbilledet for FORDØJELSES-SYSTEMET
Lydbilledet er kanaliseret og indspillet af AnnaBodil Lildholdt Rytz, og kan lyttes til under kroppens lydbilleder, hvor det ligger som nr. 11.
INGE SANDGAARD
Analyse og undersøgelsen af lydbilledet for Fordøjelses systemet:
Det er ligesom sit helt eget univers.
Kribler og krabler i maven – kildren.
Den underliggende tone er som den konstante næsten umærkbare rytme i tarmene, som en langsomt glidende flod. Som en sang eller kalden med inspiration til om at leve lettere – i kalorier og/eller typer af fødevarer.
Det har noget at gøre med, at vi skal bruge maden på en ny måde, så vi bliver mere bevidste om, hvad de enkelte slags fødevarer gør ved kroppen. Der er skabt karma i vores forbrug af andre levende væsener som føde, selvom det var en naturlig del af menneskers udvikling. Jo lettere mad vi spiser – jo mere fyldt med livsenergi og solenergi, desto lettere bliver vores fordøjelse.
Så er der en forbindelse til hjernen. Afgiftning af hjernen samtidig med at maden bliver mere ren. Det skaber mere harmoni, og vi bliver bedre til at tage vare på os selv. Det er hjernehalvdelene der bliver bedre til at arbejde sammen, så ‘det jeg har lyst til’ også vil være ‘det der er godt for mig’.
Affaldsstoffer ophobes alle steder i kroppen, og en forbedret fordøjelse er lig med fx bedre muskler og kredsløb, og færre “skavanker” i det hele taget.
Vi har et kraftcenter i tarmene, som virker bedre, når vi nærer det med bedre mad. Dvs højere energi i maden giver højere energi i mennesket.
Energien i musikken trækker ned mod jorden, som om forbindelsen til jorden styrkes. Der er en healing af jorden som til gengæld healer os. Det evige energikredsløb. Moder jord der nærer os.
Der ligger ligesom en opfordring til os at droppe (u)vaner og blive mere frie og lettere, endda legende, måske intuitive i vores tilgang til fødeindtag. “Hvad har min krop brug for i dag?”
Det er som en roterende sol vi har i maven, et kraftcenter. Musikken kan virke ind på en healing af især solar plexus, og harachakra.
Igen også en stærk healing, der er intens og varm, giver energi til krop og æterlegemet.
Jeg oplever at denne musik kommer med hjælp fra naturdevaer, eller lignende æteriske væsner, der er knyttet til planteriget på jorden.
Vi kan gennem vores mave og tarme optage livsenergi, og fordøje maden. Ved at have en fordøjelse i balance, vil de andre indtryk og påvirkninger vi møder, blive nemmere at ‘fordøje’, fordi der er en direkte forbindelse til følelseslegemet.
Vores fordøjelsessystem er vores krops maskine – som transporterer gode og dårlige input igennem systemet. Det er vigtigt at rytmen er stabil og at de input (fødevarer), vi selv kan styre, er gavnlige. God og gavnlig kost fører til mere stabilitet, også i følelserne. Derfor lettere at være sensitiv person hvis man sørger for harmoni i kroppen og fordøjelsen.
Og så kan det være vigtigt at huske pauser. Ligesom maden vi spiser, skal også andre input/indtryk/påvirkninger fordøjes, og dertil skal vi bruge tid og ro. Tænk bare på den naturlige trang til at hvile sig efter et tungt måltid.
Kærlig Hilsen
Inge Sandgaard
tlf. 22515366
tilbage til reference
