REFERENCE – og om Lydbilledet for Lunge systemet
Kanaliseret og indspillet af AnnaBodil Lildholdt Rytz, og kan lyttes til under Kroppens lydbilleder, hvor det ligger som nr. 9.
INGE SANDGAARD
analyse og undersøgelse af Lydbilledet for Lunge systemet:
Min umiddelbare oplevelse af lydbilledet:
Musikken åbner op! Jeg får et billede af at stå ved vandet med den friske luft, som er rensende, og som giver lyst til at sprede armene ud til siderne og tage det hele ind.
Der er en følelse øverst i kroppen af at blive masseret fra centrum og udad mod skuldrene, som om man skal spredes ud, gøres bredere.
Luftrør og bronkier påvirkes, der er en centrering af energitilførsel hertil. Den spredes som lys ud herfra til resten af lungerne. Der bliver bedre plads i lungerne, og der bliver nemmere adgang for luften at komme helt ud i alle kroge/lungespidser.
1. dybere gennemlytning:
Påvirkning af ører, kæber, bi- og pandehuler, indre næse. Det vandrer videre til svælg og bronchier. Mandlerne bliver også behandlet/påvirket. Det er som en bevægelse gennem de øvre luftveje, som kan blive inficerede ved fx forkølelser.
Da musikken forandres lidt efter ca. 5 min., er der en fornemmelse af, at nu står lungerne for tur. Energien spreder sig som en flod, der bliver til et fint forgrenet Delta ind i lungerne. Længere og længere ind i lungerne og op og ned i spidserne af lungerne. Der mærkes en rens – som en klarhed efter tåge – så følelsen i lungerne bliver let og ren.
Igen er det som om musikken går dybere eller intensiveres efter ca. 8 min. Her bliver lungernes forbindelse til hjertechakraet healet. Det føles bagest i ryggen, men foran på rygraden ved tilhæftningen af hjertechakra/lunger. Der er nogle ryghvirvler som støtter lungerne, som også får rens og løftes i energi.
Til sidst vibrerer diafragma/mellemgulvsmusklen blidt og stille ved musikkens toner. Lysnes og løftes i energi.
2. gennemlytning:
Åndedrættet ind i lungerne fylder hjertechakraet og ved hver udånding belives solar plexus.
Dvs. at man gennem meditation kan bruge sit åndedræt og denne musik til at heale sin krop og de spændinger der sidder i solar plexus. Traumer fra dette og tidligere liv, som står i vejen for livsudfoldelse.
Der er megen uudnyttet potentiale i den sol, der ligger i vores solar plexus – en kraft der er den individuelle vilje – som kan frigives, når hjertets udvikling kan ‘styre’ motivationen og retningen af denne solkraft. Når det sker, vil vi blive aktive med skabere. Vores åndedræt er en påmindelse om, at livet ud strømmer fra ånden. Og at livets udfoldelse skal gå gennem hjertet.
Kærlig hilsen
Inge Sandgaard
tlf. 2251536
tilbage til reference
