Analyse af Lydbilledet for HjerneFlow
v/Inge Sandgaard
Jeg har fået lov til at undersøge nogle af AnnaBodils kanaliserede musiksekvenser, og hvad de kan bruges til.
Jeg har oplevet, at det er meget bredt, hvilke beskeder der kommer igennem fra musikken til mig, og jeg har mærket i min egen krop, at der er en fysisk/æterisk påvirkning fra tonerne. Jeg kom frem til følgende da jeg lyttede og stillede ind på lydbilledet Hjerne Flow:
HJERNE FLOW
“Musikken går ind og trykker på de forskellige centre i hjernen.
Den hopper rundt, som når fingre spiller på et keyboard eller trykker på pc’ens tastatur.
Hjernen bliver aktiveret som en computer af musikken.
Det er som om der er en forbindelse til brystkassen.
Og der er en mærkbar påvirkning af hjernestammen.
Denne musik viser hen mod fremtiden og hjælper os i overgangen.
Der er en opvækkelse af hjernen i gang. Fremtidens hjerne bliver mere plastisk, flydende, bevægelig, – som plasma. Musikken hjælper med dette.
Det er en ændring af hjernens byggesten til at være mere krystallinsk af natur, dvs. af højere frekvens, – og kunne tåle/indeholde højere svingninger og påvirkninger, – og kunne udføre processer med flere informationer.
Hjernen omformes så den bliver mere vandret, måske mere rummelig og mindre lineær tænkning.
Det er en plastisk proces, dvs. at det er noget fysisk der sker gradvist pga. de nye frekvenser hjernen bliver påvirket af.
Reptilhjernen i hjernestammen heales, så der er mindre fokus på ego-behov og reaktionsmønstre dvs. fx mindre angst og “sult”/grådighed.
Storhjernen gøres til en sfære, en enhed, i stedet for at være to halvdele. Der er en kraftig energi koncentreret mellem de to hjernehalvdele, som om der både åbnes op og bygges bro. Det skaber en tættere forbindelse mellem kronechakraet og den fysiske hjerne.
Tinnitus påvirkes, – det har forbindelse til arbejdet med at udvikle og omforme hjernen, fordi samtidig sker der en skærpelse af alle sanser.
Musikken har også en evne til beroligelse af tanker og kan være virksom ved tankemylder og stress-relaterede tilstande. Der er også en søvndyssende effekt.
Bagsiden af hjertet aktiveres og styrkes.
Der skabes en “motorvej” mellem hjertet og hjernen, dvs. ved at der bliver meget mere samarbejde og kommunikation mellem hjerte og hjerne. Derved vil tankemønstre ændres, gamle kodninger slettes, og illusioner (i mentallegemet) opløses.
Lyset i hjernen undersøger og forstår og forstørrer det, som hjertet sanser og føler. Hjertet er starten på hjernen, og er hjernens forbindelse til alt i den ydre verden.
Hjertet er hjernens klangbund.
Hjerne og hjerte udgør et hele.
Evnen til at udtrykke sig ligger i halschakraet, som ligger imellem hjerte og hjerne og derved er en kobling af de to – dvs. i fremtiden ingen udtryk uden både visdom og medfølelse” .
Kærligste hilsner
Inge Sandgaard
OBS: Du kan lytte til musikken for HjerneFlow under Kroppens Lydbilleder, hvor den ligger som nr. 8
