RESONANS PORTRÆT
Nøglen til dig selv og dit åndelige ophav.
En komposition af Lyd og Visuelt billede kanaliseret personligt til dig

To eksempler på personlige billedportrætter. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt, at forstå eller at tolke en tegning, der ikke er lavet specielt til dig – kun modtageren, der er i resonans med billedet, får det fulde udbytte, m.a.o. er istand til at se, opleve og forstå det. (se reference nederst på siden)
Som noget nyt er jeg i dag i stand til at skabe et Resonansportræt – en komposition, der indeholder både dit personlige musikportræt og dit personlige billedportræt.
Begge er bærer af den samme energi- og lysfrekvens som du er i samklang med. Værket er nemt at tilgå – og forstå, da både billede og musik er skabt i et samspil – og i dybeste resonans med dit væsen.
Jeg har erfaret (gennem testpersoner) at denne form for resonansportræt er med til at forstærke og forstå oplevelsen, hos den resonansværket skabes til.
Den er med til at tydeliggøre og åbne de døre, der giver adgang til lag i os, de vi ikke før var fuldt bevidste om – og for nogens vedkommende – heller ikke det allerhelligste – Sjælen – nøglen til vort åndelige ophav!
Et Resonansportræt er således en spejling af dig både den som du ER, og de muligheder du måtte have, men som måske ligger skjult for dig.
Det kan være en hjælp til selvhjælp – en mulighed for fordybelse og adgang til forståelse af det kæmpe lyspotentiale de fleste af os indeholder og som vi har adgang til – men som af en eller anden grund er blevet gemt af vejen – måske af uvidenhed?
Hvad sker der, når jeg som intuitiv pianist og billedkunstner træder til side så det skabes adgang til et rum, der giver adgang til en anden persons frekvens?
Der skabes en umiddelbar åbning med adgang til ikke blot personens frekvens, men også det uendelige rum. Et lysende kærligt rum der ligger langt over det, min lille personlighed kan fatte.
I dette lyse uendelighedsrum skabes, i samklang med dig, dit musik- og billedværk gennem mine hænder, som er redskaber til at udtrykke den vibration og den energifrekvens, du bærer i dig!
Det skabte i dette rum er noget, der kun resonerer med dig! Musik og det visuelle udtryk afspejler dine følelser, stemninger, dine lag og bevægelser helt uden tolkning, uden filter og uden krav udefra, du siger ja tak til dig selv!
Musik og billede er et aftryk af dig – kan også siges at være et ekko af den tone, som du selv udsender. Bemærk: Er DIN TONE ikke helt afstemt, vil det skabte resonansværk arbejde på at korrigere en evt. ubalance, så du efterhånden stemmer rent – det vil sige er i balance med dig selv.
Jeg arbejder intuitivt, nærværende og med dyb respekt for det menneske og den kilde (usynlige) jeg afstemmer mig med!
Det Resonans-portræt (musik og billede) som du modtager er en invitation til at lytte til det i dig, der allerede taler – ikke med ord – men gennem genkendelse af dig selv, både som menneske, din personlighed på godt og ondt, og det lysende væsen der gennemstrømmer alt, når fri!
TOLKNING AF MUSIK OG BILLEDE STÅR DU SELV FOR
Nogen har spurgt mig, hvorfor jeg ikke giver mig af med at tolke de personlige kanaliseringer? Det kan jeg sige meget mere om end det allerede sagt, men den væsentligste og allervigtigste grund er:
Resonans portrættet som du modtager, indeholder en vigtig Nøgle. En Nøgle der åbner døre ind til din selverkendelse og forståelsen af hele dig. Kun dig der gives denne adgang, hvilket sker gennem den påvirkning både musik og billede har på dig og den stemning det vækker i dig.
Gennem tillid og den frekvens der passer til dig åbnes dit sind og dit hjerte blidt og stille medens føres gennem musikken og det visuelle billede. Ved denne proces får du adgang til dig selv og dit inderste, der, hvor også gengenkendelsens glæde finder sted.
Det er herfra du tydeligt mærker om billede og musik resonerer med dig – at det er en del af dig. Over dage, uger, måneder ja måske år – medens du går på opdagelse i værket og finder mere og mere hjem i dig selv – vil du opdage, at der i både billede og musik ligger flere lag, der hjælper dig på vej.
Vær opmærksom på at tegningen/dit billede) ændrer sig, alt efter din bevidstheds evne til at slippe vante forestillinger. Når det sker lidt efter lidt, vil du i takt hermed opleve strejf af noget dybt hjemligt, hvor du nærmer dig noget helligt – Måske ligger her nogle budskaber – måske ikke, men uden betydning; for uanset har du fået en indre vished som ord ikke dækker! Du har ikke længere brug for forklaringer udefra, når den -din indre vished – er stabiliseret og trådt i kraft!
(se også referencer nederst på siden)
Bestilling
Når bestilt vil du inden for en uge modtage følgende på mail:
1. Dit Personlige kanaliserede Musikportræt som en mp3 lydfil
2. Dit Personlige kanaliserede billedportræt i format jpg.
3. En video der indeholder både musik og billede
VIGTIGT
Forsendelsen bliver sendt direkte til dig via mail, hvorfra du skal gemme det på din enhed. (skulle det blive væk, har jeg mulighed for at sende det igen indenfor et år fra udgivelsesdato – forsendelse gratis)
MIT TILBUD gælder året ud og frem til februar 2026
og koster inkl. musik, billede og video kun 375 kr. (efter februar 675 kr.)
Bestilling: Send en sms på 4016 0760 (OBS: Jeg ringer til dig, hvis du har brug for yderligere info forud for bestilling)
For at kunne kanalisere dit resonansportræt har jeg brug for følgende:
1. dit fulde navn
2. din adresse
3. dit tlf. nr. og
4. din mailadresse
Jeg skal ikke vide andet om dig på forhånd, men du er meget velkommen for en uforpligtende samtale inden du beslutter dig.
Betaling kan ske forud eller kort efter, at du har modtaget din bestilling se kontakt
.
REFERENCE
Kanaliseret Resonans Portræt / Musik og Visuelt billede
Da jeg modtog mailen med billede og musik, var min første reaktion ved første glimt af billedet, et lille hop af overraskelse – derefter stor glæde. Overraskelsen gik mest på farverne, og den livlige glædesfyldte energi i billedet (ved ikke lige hvorfor det overraskede mig, måske pga. undertrykt glæde? ) og da jeg hørte musikken blev det yderligere forstærket. Jeg blev dybt rørt, og oplevede til slut en tilstand af uendelig væren, som at komme hjem!
billedet har en glad, let og temmelig livlig, men også blid energi. Jeg ser en delfin, der leger med bobler eller strømhvirvler, og som om man befinder sig på bunden af oceanet og kigger op mod solen, mens søgræs mm. hvirvler rundt omkring. Jeg ser også treenigheds tegn, OM tegn, samt meget mere. Jeg føler at alle krummelurerne er mig!
Jeg blev meget overrasket over alt det lyse jadegrønne/baggrund og alt det lysende grønne og alt det gule – har ofte synes at jadegrøn er lidt kedeligt, men her er det dybt og virkelig smukt, og den kraftige lysende lagunegrønne er meget smuk, sammen med den gule, men en uvant sammensætning for mig. Dejligt at der er lidt pink, lilla og hvidt, da det er farver, jeg tit “ser” og er meget familiær.
Musikken er som en sommerdag på engen, med fuglekvidder og lette briser og dufte, rislen og raslen, også en slags melankoli, længsel, erindring, som at være “hjemme”.
Til at starte med går tonerne meget direkte ind i hjertet, som et klem eller stik, så udvider energien sig til solarplexus og halsen, har en fornemmelse af at det er meget healende for mig, især i halsregionen, så lander energien i midten af mit hoved hvor det stråler ud fra centret der, og ud i auraen.
billede og musik er i smuk overensstemmelse, samme følelse og energi. At kigge på både tegning og lytte til tonerne på samme tid, forstærker oplevelsen, og gav mig lyst til at danse med, med hænderne.
En virkelig bekræftende og smuk oplevelse.
Tusind tak
Else
reference under opdatering flere følger
